Miljø og råvarer

MILJØ OG RÅVARER

VORES FISK
Vores tun er fanget ved Sri Lanka og er af arten Yellowfin som ikke er udrydningstruet. Gennem stramme leverandøraftaler sørger vi for, at tunen håndteres og behandles korrekt under fangsten - med al respekt for dens natur. Tunen fiskes i overensstemmelse med retningslinerne fra Friends of The Sea organisationen, som sikrer bæredygtigt fiskeri og forhindrer overfangst i hele verden.



Vores laks er fanget under kontrollerede forhold i Norge, og er af meget høj kvalitet. Laksens fedtprocent er forholdsvis lav, selvom konsistensen er lige så blød som på den fede laks.

Læs mere her

VORES RIS
Det vigtige ved sushiris er, at balancen mellem klistrethed og sejhed er perfekt. Det sikrer at risen er god at arbejde med for vores kokke, og ikke mindst lækker for dig at spise. Vores ris er baseret på en kendt japansk rundkornet ristype ved navn “Akitakomachi”, men risen er dyrket i Italien.

Langt de fleste sushiris bliver faktisk dyrket i Californien, og ikke i Japan, som mange tror. De sidste 15 år, har italienske risbønder dog brugt deres erfaringer fra at dyrke risottoris til opnå en riskvalitet, der er på højde med de japanske risbønders. Vi er meget imponerede over kvaliteten, vi sparer CO2, da transporten er kortere og har derfor skiftet over til italienskdyrkede sushiris.

RENE RÅVARER
Vi anvender kun ingefær uden farvestoffer, derfor er vores ingefær helt neutralt i farven. Det synes vi er vigtigt, fordi ingefær bruges til at rense smagsløgene og ganen, og derfor ikke bør indeholde forstyrrende substanser.

Vores soja er importeret direkte fra Japan i afkølede skibscontainere. Havfragt er nemlig den mest miljøvenlige fragtmåde. Selvom soja er sundt opfordrer vi dog til at holde lidt igen. Soja er nemlig kun sundt i små mængder, men så er det også fyldt med proteiner, magnesium, kalk og jern!


 

EMBALLAGE & RENGØRING

Vores sushi bakker er certificeret og produceret i Danmark, og lavet specielt med fokus på energivinding og genbrug. Ved forbrænding frigives kun CO2 og CO og ved forbrænding af emballagen er energivindingen meget høj. Derudover er emballagen opbygget af 80% genbrugsmaterialer.



Vores spisepinde er lavet af hård bambus, og er brune og ikke hvide, da de ikke er bleget af klor.



For at mindske risikoen for spild, opfordrer vi vores kunder til at returnere de flasker og krukker som vores own-label merchandise sælges i, efter brug. På denne måde sikrer vi, at emballagen håndteres og kasseres korrekt.

Vi tilstræber os desuden på, kun at bruge rengøringsmidler som er svanemærkede og miljøvenlige.


 

VORES NETVÆRK

Vi er medlem af Københavns Kommunes Klima+ inititaiv, som er et netværk for de virksomheder som ønsker at være klimavenlige. Du kan læse mere om Klima+ her. Igennem dette netværk får vi inspiration til at udvikle os på klimaområdet, og igangsætte flere og flere projekter på sigt.


Vi tester selvfølgelig hele tiden råvarer fra andre leverandører, så vi sikrer at vi kan levere kvalitetssushi til en fair pris, som er det gennemgående princip for LETZ SUSHI.


 

SPØRGSMÅL ELLER KOMMENTARER


Har du en kommentar eller et spørgsmål, så skriv til os på info@letzsushi.dk