- HOME
- BESTILLING
- RESTAURANTER
- VI KAN OGSÅ
- OM LETZ SUSHI
- OM SUSHI
- KONTAKT
Ordbog
BLOMMEVIN
kaldes umeshu som er den japanske betegnelse for blommevin. Blommevin produceres i Japan hvor de modne blommer lægges i blød i shochu (japansk brændevin) og vendes i sukker. Efter lagring brygges selve blommevinen. Blommevin drikkes i et højt glas, gerne med isterninger i, og kan med fordel blandes med danskvand for at få et mousserende og forfriskende udtryk. Bestil din blommevin her
DYNAMITE MAKI
er ris rullet i sprød tang med tempurastegt dej og flere stykker fyld (grøntsager, fisk eller dip). Skæres i 5 store skiver. Bestil din dynamite maki rulle her
EDAMAME BØNNER
er japanske, letkogte sojabønner i bælg drysset med salt og citron. Edamame bønner er rige på proteiner, har et lavt fedtindhold og er en fantastisk snack eller grøntsagssupplement til måltidet. Bestil dine edamame bønner her
GARI
er syltet ingefær og serveres til sushi og sashimi. Det siges, at gari renser ganen og er godt for fordøjelsen. Man spiser det efter hver bid sushi, så man renser smagsløgene og på ny er klar til en ny smagsoplevelse! Bestil din gari her
GOMA DIP
er en cremet dressing rørt af sesamfrø, soja & shiitakesvampe. Er god til både kolde og varme retter eller som dip. Bestil din goma dip her
INSIDE-OUT
er ris rullet i sprød tang med flere stykker fyld og har desuden yderligere et lag ris på ydersiden. Det yderste lag ris pyntes med sort, hvid eller rød sesam. Rullen skæres i 8 skiver og serveres med wasabi, ingefær og soja sauce. Bestil din inside-out rulle her
MASAGO
(flyvefiskerogn) er caviar fra flyvefisken. Middelhavsflyvefisken lever i subtropiske områder, og er udbredt i det østlige Atlanterhav fra det sydlige Norge og Danmark (sjælden) til Gibraltar og det vestlige Middelhav. Den er desuden udbredt i det vestlige Atlanterhav rundt om Bermuda. Og, ja den kan flyve! Den er en kystnær fisk, som lever nær overfladen og kan flyve over lang afstand. Man mener flyveadfærden hænger sammen med flugt fra større rovfisk.
MISOSUPPE
er et must for japanerne. Den spises før måltidet for at sætte gang i fordøjelsen og siges at være gudernes gave til mennesket, da den bringer lykke og et godt helbred. Suppen er lavet på sojabønner, ris-malt og salt og serveres med friske forårsløg, tofu og wakame-tang. Bestil din misosuppe her
MISO DIP
er vores egen, hjemmerørte dip bestående af misopasta og japansk mayonnaise. Den er velegnet som dip til sushi, grøntsagssticks samt chips. Bestil din miso dip her
NIGIRI
betyder 'finger' og det passer med nigiriens størrelse, som ikke bør være længere end en lillefinger, så den kan spises i en bid. Risbollen er formet seksten-sytten gange i kokkens rutinerede hænder for herefter at få et stykke fint skåret fisk på ryggen. Bestil dine nigiri her
SAKE
er den risvin japanerne drikker til sushi og sashimi. Den er perfekt til alle former for fisk og bør nydes varm eller kold. Japanerne skænker altid sake op til hinanden, da det er en meget social gestus, og en god måde at stifte nye bekendtskaber på. Bestil din sake her
SASHIMI
er rå fisk skåret i fine, tynde skiver – anrettet som en blomst og serveret med wasabi, ingefær og soja sauce. Bestil din sashimi her
SESAMFRØ
kommer fra sesamplanten og dyrkes blandt andet i Kina og Sydamerika. Sesamfrø er meget rige på mineraler, e-vitamin flermættede fedtstoffer og protein. Bestil dine sesamfrø her
SMÅ MAKIRULLER
er ris rullet i sprød tang med et enkelt stykke fyld (agurk, avocado eller fisk). Rullen skæres i 8 små skiver og serveres med wasabi, ingefær og soja sauce. Bestil din lille maki rulle her
SOJA
er et af de vigtigste næringsmidler i Asien og dyrkes over hele verden. Soja er lavet på kogte sojabønner og er fyldt med proteiner, magnesium, kalk og jern! Bestil din soja her
SPICY DIP
er vores egen, hjemmerørte dip bestående af chili og mayonnaise. Den er velegnet som dip til sushi, grøntsagssticks og chips. Bestil din spicy dip her
STORE MAKI RULLER
er ris rullet i sprød tang med flere stykker fyld (grøntsager, fisk eller dip). Skæres i 5 store skiver. Bestil din store maki rulle her
SUSHISU
er den ris-eddike som vi vender vores kogte ris i når sushien fremstilles. Opskriften på vores SushiSu er en hemmelighed, men som udgangspunkt skal en god sushisu altid indeholde eddike, salt og sukker. Bestil din sushisu her
TANG (NORI)
er en af verdens ældste råvarer. En ren næringsbombe med mange vitaminer og mineraler. Der findes mange forskellige slags tang, som alle dyrkes i havvand. Tangen høstes om vinteren, renses og tørrer i solen, inden den pakkes og eksporteres. Bestil din tang her
TERIYAKI SAUCE
er en sød marinade der kan bruges som alternativ til soja, f.eks. som marinade til fiske og kyllinge retter. Bestil din teriyaki sauce her
TOFU
kaldes også sojabønneost af kinesisk oprindelse. Fremstillingen ligner fremstillingen af ost idet sojamælken koaguleres, og massen derefter presses til blokke. Bruges især som tilbehør til vegetar sushi. Bestil din tofu her
TOPPEDE MAKI RULLER
er ris rullet i sprød tang med flere stykker fyld og har desuden yderligere et lag af eksempelvis fisk på ydersiden. Rullen skæres i 8 skiver og serveres med wasabi, ingefær og soja sauce. Bestil din toppede makirulle her
WAKAME
er godt som tilbehør misosuppe, i salater eller blot som en snack. Bestil din wakame her
WASABIPULVER
er pulverriseret, japansk peberrod. Blandes op med vand, og spises som tilbehør til sushi. Bestil din wasabipulver her
WASABIÆRTER
er japanske grønærter tilsat wasabipulver (stærk japansk peberrod). Spises som snack, men smager også godt i salater! Bestil dine wasabiærter her



